Forsikringsteknik

Selvrisiko
Der er normalt selvrisiko ved alle skader som medfører udgifter for os, dvs. skader hvor der ikke er en ansvarlig modpart. Hvis der sker skade, der belaster både ansvars- og kaskoforsikring, skal der kun betales én selvrisiko. Vær opmærksom på, at i forbindelse med med bilforsikringerne er der særlige tilfælde, hvor selvrisikoen er væsentlig højere.

Friskade uden udgift for dig
"Friskade" betyder, at nogle skader ikke medfører skift til et dyrere præmietrin, og at du ikke skal betale selvrisiko. Friskade er reparation af frontrude, skader ved brand, eksplosion eller lynnedslag, røveri, tyveri af aflåst bil eller af udstyr monteret i aflåst bil, samt skader forvoldt af nedstyrtende genstande. "Bilforsikring uden Bonustab" er kun fritaget for selvrisiko ved reparation af frontrude.

Forsikring af campingvogn
Vi forsikre campingvogne med max værdi kr. 400.000 (2010). Indboforsikring op til kr. 16.000 (2010) er gratis med i kaskoforsikringen. Max sum på indbo er kr. 63.000 (2010) kan tegnes mod ekstrapræmie.

Forsikring af bil nr. 2 eller 3
Køber du en ekstra bil, kan denne kun forsikres ved henvendelse til klubben. Ved forsikring af bil nr. 3 i husstanden bliver den indplaceret på et dyrere trin end de øvrige. Skal bilen reelt bruges af hjemmeboende børn, der ikke opfylder klubbens optagelsesbetingelser, kan forsikring for bil nr. 2 eller 3 kun tegnes på "nybilist"-vilkår.

Salg af bil
Sælger du din forsikrede bil, bedes dette straks meddelt til klubben. Hvis der ikke anskaffes anden bil, beder vi dig samtidig oplyse, om du ønsker medlemskabet bragt til ophør eller stillet i bero til eventuelt senere køb af ny/anden bil.

Salg af bil til privatperson
Sælger du din bil privat (altså ikke til en bilforhandler), skal du være opmærksom på følgende:
  • Køber skal omregistrere inden tre uger
  • Sælger hæfter for bilen indtil omregistrering
  • Forsikringen ophører straks ved salget (jf. forsikringsbetingelserne punkt 11.3). Køber er dog dækket i op til 3 uger efter salget.

Ved køb af anden bil - kontakt os i klubben.

Salg af campingvogn/teltvogn, afmelding af autoulykkesforsikring
Når en bil bliver solgt/skrottet/afmeldt, får vi det at vide fra Centralregisteret for Motorkøretøjer, men dette er ikke tilfældet, når det drejer sig om campingvogne - der får vi ingen besked. Husk derfor selv at meddele klubben, når forsikringen skal ophøre, så sender vi straks for meget betalt præmie retur, og sletter forsikringen.
Det samme gør sig gældende hvad angår autoulykkeforsikring. Ved salg af campingvogn/teltvogn til forhandler eller privat, ophører kaskoforsikringen straks ved salget.