Om GF Grænsen

GF Grænsen dækker storkommunerne Aabenraa, Sønderborg og Tønder

GF Grænsen er en af  68 forsikringsklubber i GF Forsikring a/s. GF Grænsen har eksisteret siden 1965. Forsikringsklubben er en selvstændig økonomisk enhed med egen bestyrelse og vedtægter. Når du tegner en bilforsikring, bliver du samtidig medlem af forsikringsklubben GF Grænsen. Du betaler et indskud på kr. 100. GF Grænsen køber aktier i GF.  Til dækning af klubbens interne administrationsomkostninger opkræves et årligt kontingent på 25 kr., dette opkræves sammen med bilforsikringspræmien hvert år. Læs mere om klubsystemet her.

Forsikringsklubberne har eget bilskaderegnskab hvilket betyder, at udgifterne til skader gøres op hvert år, og overskuddet udbetales kontant til medlemmerne. De sidste år har tilbagebetalingen været:

2006:    28,90%
2007:    21,96%
2008:    22,67%
2009:    18,23%
2010:    19,49%
2011:    17,71%

Foruden kontoret i Kollund har GF Grænsen også kontor i Tønder.

Til GF Forsikrings klare mål: "At tilbyde de bedst mulige forsikringsdækninger til den lavest mulige pris" - kan vi tilføje at forsikringsklubbens mål er; "At yde vores medlemmer den bedst mulige service og rådgivning, både når forsikringen skal tegnes, og når skaden er sket". Som forsikringsklub skal vi være bevidste om, at vore medlemmer samtidig er vores arbejdsgivere - dette stiller lidt større krav til os.