Vedtægter
Vedtægter for GF Grænsen
§ 1 Navn og Hjemsted
Klubbens navn er GF Grænsen. Dens hjemsted er Aabenraa kommune.
§ 2 Formål
Klubbens formål er at varetage medlemmernes interesser over for forsikringsselskabet GF Forsikring A/S, hvor medlemmernes biler er forsikrede, samt formidle forsikringer i henhold til lov om forsikringsformidling.
§ 3 Medlemskab
Som medlemmer kan optages alle ejere eller faste
brugere af en bil, bosiddende i et antal postnumre,
der er nærmere aftalt mellem klubben og GF Forsik-
ring, såfremt de i øvrigt opfylder GF´s betingelser for
at blive forsikret.
Såfremt særlige forhold taler derfor, kan bestyrelsen
dog dispensere fra disse regler.
Der er tilknyttet et medlemskab pr. bilforsikring.
§ 4 Ophævelse af medlemskab
Medlemskabet af klubben ophører samtidig med bilforsikringens ophør, uanset dette skyldes medlemmets opsigelse af forsikringen eller GF´s opsigelse af forsikringen, hvortil medlemskabet er tilknyttet. Et medlemskab kan opsiges af bestyrelsen, såfremt medlemmet ikke overholder bestyrelsens eller generalforsamlingens beslutninger samt foreningens vedtægter. Bestyrelsen kan endvidere beslutte at opsige et medlem, som handler til skade for foreningen.
§ 5 Indskud
Medlemmerne betaler et indskud på kr. 100,- pr. forsikret bil. Indskud forrentes ikke.
Klubben køber aktier i GF Medlemsselskabet A/S for indskudsbeløbene. Aktierne tilhører klubben. Udtræder et medlem af klubben, tilbagebetales indskud efter anmodning. Har et afgået medlem af klubben ikke inden 3 år efter datoen for medlemskabets ophør anmodet om tilbagebetaling af indskud, tilfalder det klubben.
§ 6 Hæftelse
Medlemmerne hæfter ikke personligt, men alene med deres indskud for klubbens forpligtelser.
§ 7 Kontingent
Til dækning af en del af klubbens udgifter opkræves et årskontingent, der fastsættes af klubbens generalforsamling.
§ 8 Indkaldelse til generalforsamling
Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed.
Alle generalforsamlinger indkaldes med mindst 14
dages varsel. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden
for generalforsamlingen og en angivelse af de forslag,
der skal behandles.
Samtidig med indkaldelsen fremlægges på klubbens
kontorer de fuldstændige forslag, der skal behandles,
og for så vidt angår den ordinære generalforsamling
tillige den af bestyrelsen underskrevne årsrapport
med revisionens påtegning.
§ 9 Ordinær generalforsamling
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i april måned.
Dagsorden skal mindst indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Forelæggelse af klubbens årsrapport til godkendelse
4. Forslag fra bestyrelse eller medlemmer
5. Fastsættelse af klubkontingent
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og af suppleant
7. Valg af revisor
8. Eventuelt
Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være bestyrelsen i hænde senest den 1. april.
§ 10 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling holdes, når bestyrelsen beslutter det, eller når 1/10 af medlemmerne fremsætter skriftlig begæring herom overfor bestyrelsen med angivelse af, hvilke emner der ønskes behandlet.
§ 11 Afstemning på generalforsamling
De på generalforsamlingen behandlede anliggender afgøres ved simpel stemmeflerhed, medmindre denne vedtægt bestemmer andet. Medlemmerne har en stemme pr. bil, der er forsikret i GF. Der kan stemmes ved fuldmagt, dog max. med 3 stemmer. Der kan kun stemmes om forslag, der er optaget på dagsordenen, og ændringsforslag hertil. Over det på generalforsamlingen passerede føres en protokol, der underskrives af dirigenten.
§ 12 Valg af bestyrelse
Klubben ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer, som vælges af generalforsamlingen for 3 år ad gangen. 3 medlemmer vælges år 1, 2 medlemmer vælges år 2 og 2 medlemmer vælges år 3. Valgbare til bestyrelsen er medlemmer af klubben. Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand samt forretningsudvalg. Der vælges to bestyrelsessuppleanter, der er på valg hvert andet år.
§ 13 Bestyrelsens ansvar
Bestyrelsen har, under ansvar over for generalforsamlingen, ledelsen af klubbens anliggender. Bestyrelsen fastsætter ved en forretningsorden nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv. Bestyrelsen holder møder efter behov, og i øvrigt når mindst et af bestyrelsesmedlemmerne fremsætter begæring herom med angivelse af forhandlingsemne. Formanden indkalder til møderne. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne er til stede. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal blandt de fremmødte. Bestyrelsen kan meddele enkel eller kollektiv prokura.
§ 14 Tegningsregel
Klubben tegnes af bestyrelsens formand eller to andre medlemmer af bestyrelsen. Køb, salg eller pantsætning af fast ejendom kræver dog mindst 3 bestyrelsesmedlemmers underskrift.
§ 15 Økonomi
Klubbens regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december. Bestyrelse og revision påser, at klubbens midler er anbragt på betryggende måde. Bortset fra de i driften bundne beløb, skal midlerne være anbragt på følgende måde: I værdipapirer udstedt af anerkendte danske finansielle institutioner, indskud i danske banker eller sparekasser, i fast ejendom, hvori klubben har eller påtænker at have klubkontor, samt i øvrigt efter bestyrelsens beslutning i aktier eller på anden betryggende måde.
§ 16 Revision
Klubbens regnskaber føres i overensstemmelse med god regnskabsskik og revideres af en generalforsamlingsvalgt statsautoriseret eller registreret revisor. Revisor er på valg hvert år.
Klubbens vedtægter kan kun ændres, hvis ¾ af de på generalforsamlingen repræsenterede stemmer er for forslaget.
§ 18 Opløsning af klubben
Beslutning om opløsning af klubben træffes, hvis ¾ af klubbens medlemmer er til stede på
generalforsamlingen og hvis ¾ af de på generalforsamlingen repræsenterede stemmer er for forslaget.
Forslaget om opløsning skal angive, hvem klubbens formue skal tilfalde.
Overskydende midler stilles til rådighed for SIKKER TRAFIK eller lignende trafiksikkerhedsorganisationer.
Er ¾ af medlemmerne ikke til stede på generalfor-samlingen, men stemmer ¾ af de på generalfor-
samlingen repræsenterede stemmer for forslaget til vedtægtsændringen, kan en ny generalforsamling
vedtage forslaget, hvis blot ¾ af de repræsenterede stemmer er for.
Den nye generalforsamling må tidligst afholdes 2 uger efter den første, og skal afholdes senest 6 uger
efter. Begge generalforsamlinger kan indkaldes samtidig.
Opløsningen varetages af en eller flere på generalforsamlingen valgte likvidatorer, der skal påse, at
klubbens aktiver realiseres bedst muligt. Alle aktieri GF Medlemsselskabet A/S skal afregnes til en af GF
Medlemsselskabet A/S anvist køber.
Når alle aktiver er realiserede, og alle fordringer modklubben er betalt, afholdes en ekstraordinær general-
forsamling til godkendelse af likvidationsregnskabet, hvorefter udlodning af formue finder sted. Når dette
er sket, er klubben opløst.
Således vedtaget på generalforsamlingen den 26. juni 1965.
Sidst ændret på generalforsamlingen den 14. april 2010.
Bestyrelsen GF Grænsen
Svend Anker Petersen Svend Erik Danielsen
Jens Hønholt Leif Muus
Per Carstensen Boy N. Petersen Bent Mikkelsen