Familie fejret af GF Forsikring

Familien Jessen Schmidt i Marstrup blev medlem nr. 5000 og fik uventet gavecheck fra os i GF Sønderjylland. Nu sender familien hele nabolaget på køreteknisk anlæg.

Hvorfor ringer der mon forsikringsfolk på døren, når man hverken har vandskade eller buler i bilen, og hvorfor har de både blomster og en stor gavecheck med?
Det spørgsmål stillede familien Jessen Schmidt i Marstrup ved Haderslev sig forleden, da Gunnar Hansen og Flemming Mattesen fra GF Sønderjylland ringede på døren.
- Dav. Vi er kommet for at fejre jer, for I er nemlig medlem nummer 5000, lød forklaringen til familien, der består af far Allan Schmidt, mor Dorte Jessen og døtrene Rikke på 19 og Mette på 15 år.

Sender naboerne på glatis
Ud over den runde titel fik familien en gavecheck til en værdi af 6000 kroner, så de kan invitere hele nabolaget på glatis. Gavechecken, som familien modtog sammen med en stor buket blomster, udløser nemlig otte pladser til GF Sikkerhedsdag.

Familie sender naboerne på glatis

Sparede 6000 om året på hele pakken
- For os var det lidt en tilfældighed, at det lige blev GF Forsikring, indrømmede Allan Schmidt, der ikke kendte meget til GF, inden han for et par uger siden blev kontaktet af assurandør Flemming Mattesen.
- Vi ville gerne samle alle vores forsikringer ét sted og kiggede på, hvor vi fik mest for pengene, fortsætter Allan Schmidt. På årsplan har familien sparet cirka 6000 kroner, samtidig med at Allan faktisk har fået en ulykkesforsikring koblet på, som han ikke tidligere havde. Familien har også tegnet en indboforsikring med årsrejseforsikring, ulykkesforsikring til børnene og autohjælp til bilen. Familiens forsikringsbehov er set igennem fra A til Z – og selv familiens yngste medlem, hunden Molly, har fået sig den lovpligtige hundeansvarsforsikring.

Personlige og lokale
Netop den personlige rådgivning, der kommer hele vejen rundt har betydet noget for familien, der ikke alene har kigget på prisen: - Det er vigtigt at kunne se sin forsikringsrådgiver i øjnene, sagde Dorte Vind Jessen og sluttede: - Jeg arbejder i Haderslev til hverdag, og det er også her, vi gør vores daglige indkøb. Så det er bestemt rart, at vi kan blive betjent lokalt – hvis I da ikke selv kommer forbi næste gang, sagde Dorte Vind Jessen med et smil.