Gruppeliv

Gruppeliv er udarbejdet i samarbejde med AP Pension.

En gruppelivsforsikring er et godt tilbud til alle 18-49 årige GF-kunder.

Når du vælger en gruppelivsforsikring, kan du sikre dig selv og din familie ved sygdom, invaliditet og død. Hvis uheldet er ude, kan en kontant udbetaling naturligvis ikke kompensere for et tabt liv eller et mistet helbred. Men erfaringen viser, at de udbetalte forsikringssummer kan være med til at løse en lang række praktiske problemer.

Med den rette dækning kan du således både give dig selv mulighed for fortsat at leve et godt liv, selv om du mister erhvervsevnen eller får en kritisk sygdom, og sikre din familie mod ubehagelige økomiske følger af din død. I tilfælde af en alvorlig sygdom får du f.eks. mulighed for at købe de nødvendige hjælpemidler til hjemmet, foretage rekreationsrejser eller opretholde den sædvanlige levestandard under en eventuel orlovsperiode eller lignende. Det er dig og dine nærmeste, der vurderer, hvordan pengene skal anvendes.

For os er det altid vigtigt at minimere administrationsomkostningerne til glæde for vores kunder. Derfor er det en forudsætning for at tegne en gruppeliv, at prisen betales via PBS.

Livsforsikring
Som navnet antyder, er kernen i denne forsikring livsforsikringen. Men du kan frit supplere med dækning ved sygdom og invaliditet. Gruppeliv er en forsikring, der dækker døgnet rundt. Den udbetales ved død, hvad enten dødsfaldet skyldes sygdom eller ulykkestilfælde.

  Forsikringssum Årlig præmie  
    470.000 kr.  804 kr.  
    940.000 kr. 1.608 kr.  
 1.163.000 kr. 1.992 kr. 

Invaliditet
Gruppeliv kan udvides til at dække med et beløb, der udbetales, såfremt du varigt mister 2/3 af erhvervsevnen pga. sygdom eller ulykke. Denne dækning kan kun tegnes i tilknytning til livsforsikringen.

  Forsikringssum Årlig præmie  
 470.000 kr. ved død og 314.000 kr. ved invaliditet 1.524 kr.  
 940.000 kr.ved død og 314.000 kr. ved invaliditet 2.328 kr.  
 940.000 kr. ved død og 628.000 kr. ved invaliditet 3.048 kr.  

Kritisk sygdom
Gruppeliv kan suppleres med dækning ved kritisk sygdom. I tilfælde af kritisk sygdom sikrer en kontant engangsudbetaling dig mod økonomiske vanskeligheder i en svær tid.

  Forsikringssum Årlig præmie  
  150.000 kr.  660 kr.  

Skat
Indbetalingen til Gruppeliv, Invalidesum og Kritisk sygdom er ikke fradragsberettiget på selvangivelsen. Til gengæld udbetales beløbene uden andet fradrag end eventuel boafgift.

Optagelse/udløb
Forsikringerne kan tilbydes alle 18-49 årige, der blot har én forsikring hos os. For at tegne forsikringerne skal der afgives tilfredsstillende helbredsoplysninger.

Dækningen begynder den dag, du har angivet på begæringen, hvis AP Pension kan godkende de afgivne helbredsoplysninger.

Forsikringen ophører automatisk ved udgangen af den måned, hvor du fylder 65 år. For dækning mod kritisk sygdom dog når du fylder 60 år. Ellers ophører forsikringen ved præmiebetalingens ophør, eller når der ikke længere er andre forsikringer hos os.

Udbetalingen
Med mindre andet er aftalt, vil forsikringssummen ved død blive udbetalt til dine ”nærmeste pårørende”. Ønsker du, at udbetalingen skal ske til andre, skal du blot meddele dette på begæringen.

Udbetalingen ved invaliditet og Kritisk Sygdom udbetales til dig selv.

Hvis du ønsker yderligere information eller anden dækning end den nævnte, kan du kontakte din forsikringsklub.