Alt, hvad vi gør og siger, er forankret i fire fælles værdier - ærlighed, nærhed, gennemskuelighed og handlekraft. Værdierne afspejler den måde, hvorpå GF Forsikring driver forretning, behandler medlemmerne og arbejder sammen.
Værdierne danner et naturligt udgangspunkt for GF Forsikrings kommunikation med og betjening af medlemmerne, medarbejderpolitik og ledelsesgrundlag, ligesom værdierne er integreret i markedsføringsstrategien.
Ærlighed
Med ærlighed mener vi bl.a., at vi ikke vil have vækst for enhver pris og tør sige nej. GF Forsikrings succes skyldes, at vi har ”fornuftige medlemmer i fornuftige biler”, og vi siger derfor åbent og ærligt: GF Forsikring er ikke for alle og enhver. Vi viser ærlig interesse over for både vores medlemmer og hinanden. Vi tager hurtigt hånd om problemerne og arbejder sammen for at få dem løst.
Nærhed
Vi kender værdien af at være tæt på medlemmerne. De lokale forsikringsklubber er en del af lokalsamfundet, og vi gør en indsats for at være synlige og tilgængelige (regionalt, firma- eller fagmæssigt). Vi lytter mere, end vi taler. Lederne er synlige og tilgængelige for medarbejderne, og der er kort vej fra ”top til bund” i hele organisationen.
Gennemskuelighed
GF Forsikrings forsikringsklubsystem bygger på et enkelt princip om overskudsdeling: Jo færre skader, jo lavere priser. Det er forsikring, der er til at forstå. Få, men klare regler skal præge vores arbejde. Vores flade organisation gør den enkelte medarbejder synlig, og der bliver stillet klare krav til den personlige indsats. Ledelsen er åben omkring den aktuelle situation og vores langsigtede mål.
Handlekraft
Vi er en handlekraftig organisation med kort vej til beslutningerne. Den flade organisation sikrer hurtig og effektiv service. Medarbejderne udviser handlekraft og har kompetence til at tage et personligt ansvar.
GF Forsikring agerer i øvrigt i overensstemmelse med værdigrundlaget for
Forsikring & Pension.