Alle ved det: håndholdt mobil i bilen er forbudt og farligt. Alligevel bøjer mange bilister reglerne ud fra deres egne situationer i trafikken.
Det viser et nyt forskningsprojekt fra Aalborg Universitet. Projektet er baseret på 300 timers videoovervågning og 30 interview med bilister i alderen 18-66 år.
Det er trafiksociolog Anette Jerup Jørgensen, der står bag undersøgelsen, som er støttet med 200.000 kr. af GF Forsikrings kunder. Ved at deltage i et køreteknisk kursus i 2007 har hver GF-bilist støttet forskningen med 100 kroner. Penge, som her to år senere fører til ny og brugbar viden om danske bilisters adfærd og holdninger til færdselsloven – i praksis.
 |
|
EN NATION AF ”MOBILISTER”: Mange danskere oplever det ikke som risikabelt at tale i håndholdt mobiltelefon, viser et nyt forskningsprojekt, som er støttet af GF Forsikring. (Modelfoto/Colourbox) |
Tilgængelighed er en del af vores kultur - Forbuddet mod håndholdt mobil er en af de færdselsregler, vi forholder os meget pragmatisk til, fortæller Anette Jerup Jørgensen.
- Med mobiltelefonen er der i vores kultur kommet en stigende forventning om, at vi er tilgængelige hele tiden. Denne forventning påvirker også vores moral i trafikken. Mine undersøgelser viser, at hensynet til tilgængeligheden på mobiltelefonen ofte vægtes højere end det at overholde færdselsloven til punkt og prikke.
- Når bilister bruger håndholdt mobiltelefon, er det ikke et forsøg på at tilsidesætte trafiksikkerheden. Man taler kun i telefon, hvis man ikke oplever det som risikobetonet.
Effektivitet, rutine, kø-kuller Der er dog stor forskel på, hvordan den enkelte bilist begrunder sin mobilsnak, understreger Anette Jerup Jørgensen på baggrund af de mange timers videodokumentation og interviews.
- For nogle er mobilsnak i bilen en måde at udnytte tiden effektivt på. For andre er det at køre bil så meget rutine, at man ikke oplever det at snakke i mobiltelefon som et problem. Bilen kører nærmest af sig selv langs kendte ruter, hvor bilisten forventer, at intet uventet kan ske.
Mobiltelefoni bag rattet kan også være et forsøg på at undslippe følelsen af at være fastlåst i den kollektive kø. Især uventede kødannelser kan opleves som uudholdelige, fordi mange forbinder bilen med en oplevelse af fri bevægelse.
Vigtig debat om mobil i bilen Undersøgelsen giver ikke alene vigtig viden til politi og lovgivere. Også for forsikringsselskabet GF er det vigtigt at vide mere om, hvad der foregår i hovedet på bilisterne under kørslen:
- Telefonsnak i bilen er med til at fjerne fokus fra kørslen og øger risikoen for, at der opstår farlige situationer. Vi håber, at vi med vores støtte til denne undersøgelse kan være med til at sætte en debat i gang blandt danskerne om mobiltelefoni i bilen, siger direktør Lars Saltofte.
Hvilken type ”mobilist” er du? Trafiksociolog Anette Jerup Jørgensen deler danske mobilsnakkende bilister ind i fire kategorier. Læs hvilken type, der passer bedst på dig.
1) Den hypermobile Du er tilgængelig på mobiltelefonen 24 timer i døgnet. Det er ikke afgørende for dig,
om telefonen er håndholdt eller håndfri – det vigtigste er at være tilgængelig. Du opfatter mobiltelefoni under kørsel som et problem for de bilister, der ikke kan håndtere det i praksis. Men selv har du en følelse af at mestre det i praksis og oplever det derfor ikke som et problem. Du bruger mobiltelefon i stort set alle situationer.
2) Den multimobile Du kan godt finde på at bruge håndholdt mobiltelefonen under kørsel, men forholder
dig til den konkrete situation og overvejer, om det kan gøres uden at være til gene eller
risiko for andre. Opleves det som risikobetonet i en konkret situation, afholder du dig fra at bruge din mobiltelefon. Hvordan du kommunikerer - sms eller samtale - afhænger af, hvad du opfatter som mindst risikobetonet.
3) Den unomobile Du bruger kun håndfri mobiltelefon. Du efterlever altid retsnormen, fordi du opfatter det som risikabelt at gøre andet. Du opfatter en håndfri mobiltelefon som mere sikker end en håndholdt
4) Den retromobile Du bruger aldrig mobiltelefon under kørsel – heller ikke håndfri, fordi du har en oplevelse af ikke at kunne håndtere det i praksis. Du oplever det som risikabelt at gøre samtidig med, at du kører bil. Så derfor vælger du at koncentrere dig 100 pct. om kørslen.