Beskyt dit ho’de, pode!

Et gennemført pilotprojekt
Klassens projekt ”Beskyt dit ho’de, pode!” har som mål, at alle børn i klassen ved udgangen af 7. klasse stadig bruger cykelhjelm, hver gang de færdes på cykel. Pengene skal bruges til at holde fokus på trafiksikkerhed med forskellige tiltag. Så nu får børnene besøg af politi/sygeplejerske, der kan fortælle børnene om konsekvenser ved ikke at bruge cykelhjelm. De får plastikarmbånd, der kan hjælpe børnene med at promovere projektet overfor andre børn og flere aktiviteter er gjort mulige – takket være GF Sikkerhedspris.

GF Sikkerhedspris:  6.c på Skovvangskolen i Allerød får national sikkerhedspris for deres helt eget trafikprojekt: ”Beskyt dit ho’de, pode!"

Et sejt signal i en krævende alder
- Vi håber, at I i kraft af støtten kan sætte fornyet fokus på, hvor vigtigt det er at bære cykelhjelm – også når man er teenager og der kommer andre vigtige ting i jeres liv … som fx piger – og drenge, sagde Rikke Trads, der var med som repræsentant fra GF Forsikrings hovedkontor:
- I vil sende et godt signal til andre børn her i byen – og forhåbentlig tager de den gode trafiksikre adfærd til sig. I vil blive de bedste eksempler på, at det er sejt at køre med cykelhjelm.